Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 180°C (almindelig ovn). Smør en 12-hullers mazarin- eller muffinform let, eller brug papirforme i metalbakke.
- Lav mørdej: skær det kolde smør i tern og smuldr det i melet sammen med sukkeret, indtil blandingen ligner groft sand. Tilsæt æggeblomme og koldt vand og saml hurtigt dejen uden at ælte for meget. Form til en skive, pak i film og køl 15–20 min.
- Riv eller smuldr marcipanen i en skål. Pisk det bløde smør med sukker til en luftig creme, tilsæt marcipan og pisk til ensartet. Rør æggene i et ad gangen, derefter mandelmel, vanilje, citronskal og citronsaft. Juster konsistens: fyldet skal være blødt men ikke flydende.
- Rul mørdejen ud på et let melet bord til ca. 3–4 mm tykkelse. Udstik 12 runde skiver, lidt større end formenes bund, og tryk dem i formene så de dækker bund og sider. Prik bunden med en gaffel.
- Fordel mandelfyldet i skallerne — cirka 1 spiseskefuld pr. mazarin, så der er plads til at fyldet hæver let. Glat toppen med bagsiden af en ske.
- Bag i midten af ovnen 18–22 minutter, eller indtil fyldet er fast og let gyldent. Tag dem ud og lad dem køle 5 minutter i formen før udtagning.
- Rør flormelis med citronsaft til en glat glasur. Juster mængden af saft så konsistensen dækker men ikke løber helt af. Pensl glasuren på afkølede mazariner og lad glasuren sætte sig. Pynt med lidt revet citronskal.
Variationer
- Tilsæt 1 tsk revet ingefær til fyldet for varm krydret tone.
- Erstat halvdelen af citronsaften i glasuren med appelsinsaft for blidere citrusprofil.
- Drys finthakkede pistacienødder over glasuren for farve og tekstur.
Serveringsforslag
- Server med en kop stærk kaffe eller en mild sort te.
- Perfekt til eftermiddagsgæster på et kagebord eller som lille sødt indslag til brunch.
Information
Denne version er skabt, fordi jeg savnede en mazarin med tydelig citrussmag, men uden at fyldet blev vandet. Jeg begyndte at bruge almindelig marcipan sammen med lidt mandelmel og citronskal — det gav den rigtige balance mellem tekstur og smag. Opskriften er finjusteret til en 12-hullers form, så hver mazarin får en sprød skal og en saftig midte. Den enkle glasur fremhæver citronen og giver et indbydende, blankt finish. Jeg serverer dem ofte til kaffe, og de forsvinder hurtigt — fordi de er både velkendte og alligevel lidt friskere end traditionelle varianter.
Oprindelse
Mazarinen har rødder i europæisk konditortradition, hvor mandelbaserede fyld som marcipan og frangipane blev brugt i små individuelle bagværk. Oprindelsen forbindes ofte med norditalienske og centraleuropæiske opskrifter, hvor mandler var en værdsat ingrediens i konfekt og bagværk. Teknikken med en sprød bund og et blødt, nøddeagtigt fyld gjorde mazariner populære som både café- og hjemmebag. Tilføjelsen af citron er et klassisk greb for at lette den fede, søde mandelsmag — citronens syre fremhæver aromastofferne i marcipanen og giver friskhed. Over tid er mazariner blevet tilpasset i form og smag, fra runde småretter til aflange varianter, og opskrifterne er forenklet, så de passer til moderne køkkener uden specialværktøj.
