Fremgangsmåde
- Forbered dejen: Bland hvedemel, sukker og salt i en skål.
- Tilsæt koldt smør i tern og smuldr det i melet med fingrene eller en dejskraber, indtil blandingen ligner grove brødkrummer.
- Tilsæt koldt vand lidt ad gangen og saml dejen hurtigt til en samlet kugle uden at ælte. Flad den til en disk, pak i film og køl 30 min.
- Forvarm ovnen til 200°C (over- og undervarme). Beklæd en bageplade med bagepapir.
- Skær æblerne i tynde både. Bland æblebådene med rørsukker, maizena, citronsaft og kanel i en skål.
- Rul dejen ud på et let melet bord til en ca. 30–32 cm diameter cirkel. Løft den over på bagepapiret.
- Fordel æbleblandingen midt på dejen, efterlad en 4–5 cm kant. Dæk fyldet med små smørtern.
- Fold dejkanten løst op over æblerne i ujævne folder, så midten er åben og får en rustik kant. Pensl kanten med sammenpisket æg og lidt mælk.
- Drys kanten med groft sukker og bag galetten i midten af ovnen thirty-five minutter, eller til dejen er gylden og æblerne bobler.
- Tag galetten ud og lad den køle 10–15 minutter på pladen. Drys let med flormelis før servering, hvis ønsket.
Variationer
- Tilsæt 25 g hakkede valnødder eller hasselnødder i æblefyldet for ekstra tekstur.
- Skift kanel ud med ½ tsk revet muskatnød og ½ tsk vaniljesukker for en anderledes krydring.
- Lav en fuldkornsvariant ved at bruge 50 g grahamsmel og reducere vandet lidt.
Serveringsforslag
- Server lun med en kugle vaniljeis eller en skefuld flødeskum.
- Gør den til eftermiddagskaffen — den holder form og smag dagen efter.
Information
Denne opskrift blev til på en blæsende efterårsdag, hvor køleskabet rummede nogle faste, syrlige æbler og smør fra naboens gård. Målet var noget hurtigt og rustikt — ikke perfekt, men smagfuldt. Efter at have eksperimenteret med en enkel, smørholdig dej og et lille skvæt citron i fyldet, blev resultatet en galette, der kunne tages direkte ud af ovnen og deles med te. Den ujævne fold og gyldne kant gav et hjemmelavet udtryk, som gæster elskede. Opskriften har siden været min go‑to, når jeg vil imponere uden at bruge timer i køkkenet: den er tilgivende, malerisk og fremhæver æblernes naturlige smag.
Oprindelse
Galetten har rødder i landlige, europæiske køkkener, hvor bagning ofte foregik uden fine forme eller specialudstyr. Teknikken — at rulle dej fladt, lægge fyld på og folde kanterne løst op — opstod af praktiske årsager: minimal spild, hurtig forberedelse og mulighed for at bruge sæsonens frugter. Den franske galette og den bretagniske variant, galette bretonne, er kendte eksempler, men tilsvarende fri‑formede tærter findes i mange regioner under forskellige navne. Over tid er galetten blevet populær i hjemmekonditorier for sin enkelhed og æstetik; den hylder råvaren frem for pynt og kræver ikke tærteform — kun en bageplade og lidt teknik. Resultatet er en varm, hjemlig dessert eller kageagtig søndagsfavorit, der kan varieres efter sæson og smag.
